IMG_1894Der er sikkert lige så mange måder at få ideen til – og skrive en krimi, som der er forfattere. Jeg kender en forfatter, der skriver en gul post it seddel med hver scene og styrer plottet som et andet ingenørprojekt på hele sin stuevæg. En anden skriver side op og side ned om hver eneste karakter i sin historie.
Sådan arbejder jeg ikke.
Jeg ser et mord eller rettere en dræbt.

Da jeg på min facebookside efterlyste steder på Lolland-Falster, jeg kunne tage med i min næste krimi, var der en læser, der foreslog Valdemarsegen i Corselitzeskoven. Jeg havde været i skoven masser af gange, men som tilflytter til Østfalster (født og opvokset på Nordfalster), kendte jeg ikke de særlige seværdigheder. Jeg cyklede derfor ud til egen.

IMG_1897Min cykel er ikke just en terrængående mountainbike, så jeg parkerede cyklen lidt før lysningen og gik det sidste stykke. Da jeg så træet, så jeg samtidig en mand hænge i det. Som et glimt.
Da jeg blinkede med øjnene, var det væk igen. Det var selvfølgelig min fantasi, det ved jeg godt, men nu var jeg jo nødt til at opklare det mord!

Situationen med egen er ikke enestående. Det er sædvanligvis sådan ideerne til mine krimier starter. Med at jeg ser et mord. De næste minutter kører min hjerne på højtryk for at opklare, hvad der er sket. Hvordan er den mand kommet op i det træ? Hvorfor har han ikke et reb om halsen, når han hænger der? Og hvorfor er der blod på jorden? Det kommer der ikke af at blive hængt. Hvem er han og hvad er hans historie siden han er endt der? Kendte han sin drabsmand? Hvilken person var hans drabsmand? Og hvorfor dræbte han ham?

IMG_1879Ofte har jeg svarene på disse og mange andre spørgsmål inden for de næste ti min. Men det hænder også, at der går et par timer eller dage, hvis det er særlig kompliceret.

Det er sådan en krimi bliver til hos mig. Når det er på plads, så har jeg allerede set hele krimien som en film. Så er der bare tilbage at få den skrevet ned. Og fordi jeg allerede har set filmen, er det ligegyldigt, hvad jeg skriver i hvilken rækkefølge. Jeg kan springe i handlingen som det passer mig. Det er fx ikke alle dage, jeg har lyst til at skrive en afhøring. Eller en obduktion. Så skriver jeg bare en af de andre scener.

SaveSave

SaveSave

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...Facebooktwittergoogle_pluspinterestby feather

2 comments on “Hun så et mord”

Comments are closed.