Første gang Ana og jeg læste op sammen på Slotsbryggen
Første gang Ana og jeg læste op sammen på Slotsbryggen

Normalt er det med glæde jeg sætter mig til tasterne. Men det er det ikke i dag. Jeg har mistet en nær veninde og kær forfatterkollega.

Jeg mødte Ana Telling første gang til et kursus i StORDstrømmen. Hun skilte sig ud på den skæve og spændende måde. Præsenterede sig selv som eks-skøge og skrev socialrealistiske romaner. Kort tid efter startede Ana, Marianne Christensen og jeg en skrivegruppe. Vi mødtes med jævne mellemrum og gennemgik hinandens tekster efter creative writing metoden, heppede på når vi overskred begrænsende grænser og lyttede til det der fyldte i hinandens liv. Vi mangler Ana, men hun vil altid sidde med, når vi mødes.

Ana, indtil vi ses igen:

Du er savnet!

Nekrolog: Forfatter og fotograf Ana Telling er død 

Ana Tellings sidste oplæsning var til Nakskov Kulturfestival den 8.8.15 i Toldboden.
Ana Tellings sidste oplæsning var til Nakskov Kulturfestival den 8.8.15 i Toldboden.

Rejsen sluttede på Svanevig Hospice. Hun blev 67 år.

En jysk københavner fra Gedser. Sådan beskrev Ana Telling sig selv, men hun var så meget mere. Hun blev født i Aarhus i 1948 og kom til København som 5-årig, hvor hun voksede op i en familie præget af Jehova og faderens alkoholmisbrug. Et stærkt selvstændighedsgen og en trang til frihed passede dårligt med vidnernes livsfilosofi, så efter flere tvister forlod hun sekten som 18-årig og blev udstødt året efter. Hun havde fået sin frihed, men mistet sin familie.
Ana Telling var en kvinde med mange facetter og en stor bagage, som hun især i de senere år arbejdede hårdt for at give slip på, bl.a. ved at skrive den socialrealistiske romanserie ER. Hun kunne skrive blomsterdekoratør, slagter, sømand, telefonist, pornomodel, kriminel, barpige i Spanien, kontorassistent, S/M prostitueret, indsat, bordelejer, forretningsindehaver, mor til en søn, husmor i Nordafrika og billedkunstner i Tyskland på CV’et. Hun har levet med 4 mænd, der alle er døde: En hashsmugler, en alkoholiseret kunstmaler, der blev far til hendes søn, en nordafrikaner og en administrerende direktør i et stort byggefirma. I mange år var hun alkoholiker med sidemisbrug og deraf følgende psykisk sygdom.

Marianne Christensen, Ana Telling og jeg ved lanceringen af Anas seneste udgivelse i serien ER.
Marianne Christensen, Ana Telling og jeg ved lanceringen af Anas seneste udgivelse i serien ER.

Ana Telling sagde selv, at hun skrev om livet, som det viste sig: groft, ubønhørligt og vidunderligt.

“Det grove er menneskenes substans. Det ubønhørlige, er guderne. Det vidunderlige, er den lykkelige gennemsigtighed som af og til forekommer, og i splitsekunder ophæver det hele.”

Ana Telling, Michael Næsted Nielsen og Marianne Christensen efter opførelser på Masnedøs sommerudstilling.
Ana Telling, Michael Næsted Nielsen og Marianne Christensen efter opførelser på Masnedøs sommerudstilling.

Ana Telling udgav sin første bog, “Forskellige Behov”, i 2010. Den førte til optagelse i Dansk Forfatterforening og i lokal interessegruppen, StORDstrømmen, hvor hun ofte læste op til arrangementer og var en fast del af Masnedøudstillingerne sommer efter sommer. Ana Telling har sagt om tilblivelsen af ER:

“Da jeg startede med at skrive bogen, var det, for at fuldføre min drøm, at skrive en bog. For at se om jeg, med mit urolige sind, kunne gennemføre et så langsigtet projekt. Kun én person vidste, hvad jeg var i gang med, men ikke hvad jeg skrev om.”

Ana Telling selvportræt
Ana Telling selvportræt

Undervejs opgav hun projektet flere gange og flygtede i en periode til USA, for at få det hele på afstand. Her fik hun angsten under kontrol og fortsatte.

“Ved at offentliggøre mig selv blev der sprængt et kæmpe hul i den mur, jeg altid havde gemt mig bag. Det var rædselsfuldt, selvom der ikke skete noget som helst. Jeg ventede skarer af vrede troende af forskellig observans, og alle de andre mennesker, som også ville føle sig forurettede over min bog, men der kom ingen. Det var en stor lettelse.”

Hvor forfatteriet var en evig kamp for hende og handlede mere om stoffet, der trængte sig på end selve det at skrive, så var det at fotografere en kilde til glæde for Ana Telling. Gennem linsen havde hun øje for livets skønhed og udstillede bl.a. på Galleri Op ad trappen i Nykøbing F.

Fotograferet af Ana Telling
Fotograferet af Ana Telling

Efteråret 2014 blev brugt på en længe ønsket jordomrejse, hvor hun startede hos sin søn i USA og fortsatte til Australien, New Zealand og Japan, hvor hun var på bjergture, kajaktur, helikopterflyvning og paragliding. Alt sammen som rygsækrejsende på trods af at hun havde nået pensionsalderen. Men Ana lod sig aldrig standse af alder, normer, burde eller bør. Det til trods tog turen hårdt på hende og fra hun vendte hjem til Gedser kort før jul sidste år, måtte hun melde afbud til mange arrangementer for at pleje sit helbred. I september fik hun konstateret kræft og sov stille ind på Svanevig Hospice tirsdag den 10. november. Ana Telling vil blive savnet.

Skønne Ana Telling med vinger
Skønne Ana Telling med vinger

Udgivelser
Den socialrealistiske romanserie ER: “Forskel lige behov” (2010), “Hvem har magten” (2013), “Du må ikke have andre guder” (2014) og “Løs-sluppen” (2014). Desuden novellerne “Og Eva sagde til Gud” (2015) som er udkommet på dansk, tysk og engelsk samt “Søster Skygge”. Ana telling bidrog desuden til “StORDstrømmen antologi 2015” med novellen “Flagalleen” og i “Richard Winthers syndflod og dommedag. Elleve forfattervinkler” med novellen “Det er svært at være tilbage i sin trange krop, men jeg må videre til Vindeby”

SaveSave