Persongalleri
Kleopatras arv
Agrippa, Markus Vipsanius Agrippa, personlig ven med og hærfører for Oktavianus. Politiker i Rom og senere gift med Oktavianus’ datter
Alexander den Store, konge af Makedonien, erobrede store dele af sydøst Europa, befriede Ægypten fra 200 års persisk overherredømme. Ægypten overgav sig uden kamp og hyldede Alexander som konge. Han grundlagde Alexandria.
Alexander IV, Alexander den Stores søn. Blev født efter Alexanders død og døde da han var 14 år.
Alexander Helios, Kleopatra og Markions søn, tvillingebror til Kleopatra Selene. Alexander LeMonde, Fies tvillingesøn
Amyntas, konge af Lycaonia, der ligger i det nuværende Tyrkiet
Antiochus VIII Grypus, syrisk konge, Kleopatra Selenes 4. mand. Bliver henrettet af Cyzicenus efter denne indtager Antioch. Fik to sønner med Kleopatra Selene. Grypus og Cyzicenus er enten halvbrødre eller fætre, det er historiebøgerne ikke helt enige om.
Antipatros fra Sidon, beskrev verdens vidundere
Apollodoros, Kleopatras rådgiver
Archelaos, konge af Kappadokien, der ligger i det nuværende Tyrkiet
Archibios, præst i Alexandria
Archimedes, matematiker
Artemis, frugtbarhedsgudinde
Athena, visdommens gudinde
Augustus, se Oktavianus. Augustus var en romersk ærestitel, der betyder den ophøjede
Auletes, se Ptolemaion/ Ptolemæus XII
Berenice III, datter af Kleopatra Selene og Ptolemaios IX, gift med sin onkel, Ptolemaios X Alexander. Efter sin fars, Ptolemaios IX, død, giftede hun sig med sin stedsøn, Ptolemaios XI, der dræbte hende.
Cecrops, vagt ved Kleopatras hof
Cornelius Dollabella, se Dollabella
Cornelius Gallus / Gallos, romersk politiker, angreb Alexandria sammen med Oktavianus
Curtius, kunsthistoriker
Cyzicenus, syrisk konge, der dræber sin halvbror, Grypus, og ægter hans enke, Kleopatra Selene. Han bliver dog selv dræbt kort efter af en af Grypus’ sønner.
Cæsar, Julius Gallius Cæsar, romersk diktator på livstid. Udarbejdede mange reformer og gjorde store erobringer til Romerriget
Cæsarion, Ptolemæus/ Ptolemaion XV Cæsar Theos Philopator Philometor, søn af Kleopatra og Cæsar
Dareios III, var den sidste persiske storkonge
Diomedes, sekretær for Kleopatra
Dollabella, Cornelius Dollabella, romersk aristokrat i Oktavianus’ følge
Eiras, Kleopatras hofdame og frisør
Epaphroditus, slave for Oktavianus, bliver sat til at holde øje med Kleopatra
Epheion, tjener for Kleopatra
Eratosthenes, matematiker ved Museion i Alexandria, udregnede bl.a. Jordens omkreds.
Eros, slave for Markion
Eucharia, Serena og Cæsarions datter Eumenes den anden, konge af Pergamon
Farnakes den første af Pontus, søn af Mithridates. Pontus lå i det nuværende Tyrkiet ud mod Sortehavet
Gabinius, romersk pantelåner og general for Pompejus
Gaius Julius Aquila, byggede biblioteket i Efesos til ære for sin far, der var guvernør i den ro- merske provins Asia (det nuværende Tyrkiet)
Gaius Mæcenas, propagandaminister for Oktavianus og personlig ven. Støttede især det romerske kulturliv
Gaius Proceleius, en del af Oktavianus’ følge i Alexandria Galatia, kongen af Medes, der lå i det nuværende Iran Ganymedes, embedsmand i Alexandria, eunuk
Herodes, konge i Judæa, indsat som vasal af romerne
Herostratos, digter der satte ild til Artemis templet
Horos / Horus, ægyptisk gudebarn, himmelgud, der dannede en triade i ægyptisk mytologi sammen med Isis og Osiris
Hu, angav tid i Ægypten. Siges at være det første ord, som guden Atum udstødte, da han ejaku- lerede og skabte verden. Hver dag sejlede Ra sin båd, Mandjet, hen over himlen. Dagens tolv timer fik navn efter guderne Maat, Hu, Sia, Asbet, Igaret, Seth, Horus, Khonsu, Isis, Heka, gu- den der gives rebet i solbåden og guden der giver beskyttelse i tusmørket. Dagen fra solopgang til solnedgang blev delt ind i tolv lige store dele og derfor var en time ikke lige lang på alle årstider.
Instetion, vagt for Kleopatra VII
Iphis, soldat og håndelanger for Kleopatra
Isis, ægyptisk gudinde og med i den mytologiske triade sammen med Osiris og Horus. Isis-kulten var meget populær i Ægypten på Kleopatras tid og spredte sig til store dele af middelhavsområdet efter hendes død.
Jean-Françios Champollion, knækker koden til at læse hieroglyffer sammen med Thomas Young
Justinian, kejser der opløste Isis-kulten i 535 e.v.t.
Kallimachos, digter
Karmion / Charmion, Kleopatras hofdame
Kleopatra Selene, datter af Ptolemaios VIII Physcon og gift med tre forskellige syriske konger foruden to ægyptiske
Kleopatra Selene II, Kleopatra og Markions datter, tvillingesøster til Alexander Helios.
Kleopatra III, mor til Ptolemaios IX Soter II, Kleopatra IV og Kleopatra Selene, gift med Pto- lemaios VIII Physcon
Kleopatra IV, gift med og søster til Ptolemaios IX Soter II
Kleopatra VII Thea Philopator (faderelskende gudinde), Ægyptens sidste dronning og farao.
Kleopatra Tryphaena, storesøster til Kleopatra Selene, blev giftet bort til Cyzicenus af Syrien og dræbt af dennes halvbror, Grypus.
Lepidus, politiker i Rom, medlem af det andet triumvirat, indtil Oktavianus tvang ham væk
Lepion, soldat under Markion
Maat, angav tid. Guden der fik solbåden i timen efter solopgang. Hver dag sejlede Ra sin båd, Mandjet, hen over himlen. Dagens tolv timer fik navn efter guderne Maat, Hu, Sia, Asbet, Igaret, Seth, Horus, Khonsu, Isis, Heka, guden der gives rebet i solbåden og guden der giver be- skyttelse i tusmørket. Dagen fra solopgang til solnedgang blev delt ind i tolv lige store dele og derfor var en time ikke lige lang på alle årstider.
Malkhos, konge af Nabatea, rige i det nuværende Jordan. Blev senere døbt Petrea
Mandjet, båden Ra sejlede i hen over himlen. Hver dag sejlede Ra sin båd, Mandjet, hen over himlen. Dagens tolv timer fik navn efter guderne Maat, Hu, Sia, Asbet, Igaret, Seth, Horus, Khonsu, Isis, Heka, guden der gives rebet i solbåden og guden der giver beskyttelse i tusmørket. Dagen fra solopgang til solnedgang blev delt ind i tolv lige store dele og derfor var en time ikke lige lang på alle årstider.
Manetho fra Sebennytos, historiker
Markion / Markus Antonius, romersk politiker og general. Gift med Kleopatra, som han fik tre børn med. Før Kleopatra var han gift med fire romerske kvinder, senest Fulvia og Oktavia. Personlig ven med og general for Cæsar.
Mithridates, konge af Commagene, rige i Armenien, allieret med Markion
Mithridates, konge af Pergamon, kom Cæsar til undsætning i Alexandria
Mithridates, konge af Pontus, husede Kleopatras far, farbror og tante. Pontus lå i det nuværende Tyrkiet ud mod Sortehavet.
Napoleon, fransk kejser
Nicandro, spion for Kleopatra
Oktavia, Oktavianus’ søster, gift med Markion
Oktavion / Oktavianus, nevø og adoptivsøn til Julius Cæsar. Blev senere kejser Augustus og grundlæggeren af principatet i Rom.
Olympus, hoflæge ved Kleopatras hof
Pasherenptah III, ypperstepræst i Memphis, kronede Auletes, muligvis onkel til Kleopatra VII
Philadelphos, konge af Paphlagonia, region i det nordlige Tyrkiet mod Sortehavet
Philip Arrhidaeos, Alexander den Stores halvbror
Plancus, slave for Kleopatra
Plutarch, græsk forfatter
Ptah, ægyptisk gud. Bygud for byen Memphis og gud for skabelse og kunstnerisk udfoldelse Ptolemaion, huslærer ved Kleopatras hof
Ptolemaios/ Ptolemæus I, den første Ægyptiske farao i den ptolemæiske æra. Forfader til Kleopatra. Opbyggede Alexandria. Makedonisk general, der kæmpede sammen med Alexander den Store
Ptolemaios / Ptolemæus II, søn af Ptolemaios I Ptolemaios / Ptolemæus V, forfattede Rosettastenen
Ptolemaios/ Ptolemæus IX Soter II ‘Lathyros’ (Kikært). Gift med sin søster, Kleopatra IV, men tvunget af deres mor, Kleopatra III, til at blive skilt, fordi Kleopatra IV i stedet skulle giftes bort til en syrisk konge. Blev så gift med sin anden søster, Kleopatra Selene, som han også blev tvunget til at blive skilt fra, da han flygtede ud af landet efter at have forsøgt at myrde sin mor.
Ptolemaios / Ptolemæus X Alexander I, først medregent for sin mor, Kleopatra III, som han dræber og gifter sig med sin niece, Berenice III
Ptolemaios/ Ptolemæus XI Alexander II, Kleopatras fars fætter. Farao i 80 f.v.t. Myrdede sin kone, Berenice III, 3 uger efter deres bryllup og blev dræbt af befolkningen. Søn af Ptolemaios X Alexander I.
Ptolemaios/ Ptolemæus XII Neos Dionysos (den nye Dionysos) også kaldet Auletes (fløjtespilleren. Kleopatras far.
Ptolemaios / Ptolemæus XIII, ældste lillebror til Kleopatra VII og hendes medregent i knapt fire år, før han drukner i slutningen af de alexandrinske krige efter at forsøg på at afsætte sin søster.
Ptolemaios/ Ptolemæus Philadelphos, Kleopatra og Markions yngste søn
Pto-Pto, se Ptolemaion Philadelphos
Ra, ægyptisk solgud. Han var den øverste af guderne i Ægypten og var den øverste dommer.
Roxanne, Alexander den Stores kone. Datter af adelsmanden Oxyartes fra det nuværende Armenien. Roxanne var Alexanders tredje kone og det var et rent kærlighedsægteskab, mens hans to tidligere ægteskaber var af politiske årsager. Hun fødte ham en søn kort efter hans død, Alexander IV af Makedonien.
Sadalas, konge af Thracia, der grænser op til den vestlige del af Sortehavet og dækker dele af det nuværende Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet.
Seleucus, husbestyrer for Kleopatra
Seleucus VI Epiphanes, ældste søn af Kleopatra Tryphaena og Grypus. Gengælder Cyzicenus drab på hans far og dræber ham. Kort tid efter bliver han dog selv dræbt af sin yngre bror, An- tiochus X Eusebes, der gifter sig med sin fars anden kone, Kleopatra Selene, og ender en man- ge årig fejde i det syriske rige.
Seleucos, guvernør i Pelusium. Pelusium var en vigtig fæstninge by i det østlige Nildelta mod Sinaihalvøens middelhavskyst.
Serapis, hellenistisk ægyptisk gud, der blev introduceret i Alexandria af Ptolemaios I for at forene det ægyptiske og det makedonske. Han symboliserede overflod og opstandelse og hans templer kaldtes Serapeum
Serena, ypperstepræstinde ved Isis templet i Alexandria
Sextus, var søn af Pompejus og ydede modstand mod Oktavianus og Markus Antonius aftale om det andet triumvirat (der bestod af Oktavianus, Markus Antonius og Lepidus). Han besatte Sicilien og lukkede dermed den vigtige korntilførsel til Rom. Romerne sultede, så Oktavianus og Markus Antonius indgik en aftale med ham og udnævnte ham til guvernør af Sicilien, Sardinien og Peloponnerne. Freden holdt dog ikke længe, før Sextus igen forhindrede kornet i at komme til de sultne romere, så Oktavianus så ikke anden udvej end at gå i krig mod ham. Det lykkedes Agrippa at besejre ham ved hjælp fra den flåde på 120 skibe Markus Antonius leverede (til gengæld skulle han havde haft en hær på 20.000 mænd, men den leverede Oktavianus aldrig).
Sixtus Quintilius Condianus, romersk konsul, der byggede et landsted uden for Rom, så prægtigt at man, da det blev udgravet, troede det var en tidligere version af Rom. Det blev derfor døbt lille Rom.
Sextus Quintilius Maximus, romersk konsul, bror til Sixtus Quintilius Condianus, se denne.
Sosion, Kleopatra VIIs hærfører
Strabo, græsk historiker og geografiker
Sulla, romersk diktator, der skabte traditionen for at den, der styrede hæren, styrede staten.
Syrus, kongesøn ved Jerusalem, gift med Eucharia
Tacondemos, konge fra øvre Cilicia. Cilicia lå i det sydlige Tyrkiet.
Theodotos, huslærer for Kleopatras børn
Thomas Young, engelsk videnskabsmand og læge, der indleder arbejdet med at oversætte Rosettastenen. Han arbejde overtages af Jean-Françios Champollion.
Thyrsus / Thyrsos, frigivenslave der forhandlede med Kleopatra for Oktavianus Tigranes den Store, armensk konge, besejrede Syrien og dræbte Kleopatra Selene.
Vipsanion, en af Markions bedst hædrede soldater
Zeus, gudernes konge i den græske mytologi. Gud for himmel og torden.