BlogGittemieFor en del år siden var jeg i Bilka. Jeg tror, det var, mens jeg stadig havde børn, der var så små, at de brugte bleer. Det var i hvert fald oftest, derfor jeg var i Bilka – når der var knaldtilbud på bleer.
På min tur gennem butikken havde jeg især lagt mærke til en mor med et skrigende barn i indkøbsvognen. Ved siden af havde hun to lidt ældre børn. Den mellemste havde plaget særlig intensivt henne ved slikreolerne og ved legetøjet. Den ældste i tøjafdelingen og ved musik-cd’erne.
Kvinden så træt ud. Ikke træt som når man er kommet for sent i seng en enkelt aften eller to. Nej, hun så træt ud helt ind til knoglerne. Hendes hår så livløst ud og renderne var så sorte under hendes øjne at man kunne have troet det var en særlig heroinchick eller grunge stil.
Jeg kunne ikke lade være med at have lidt ondt af hende. Men det var først da jeg stod i kø ved kassen ved siden af hende, og hun så over på mig.
Blikket i hendes øjne. Det ramte mig dybt.
Og der i køen i Bilka landede en historie. Jeg skrev straks et par stikord ned, da jeg kom ud i bilen, og efterfølgende skrev jeg også nogle kapitler på den historie, kvinden i Bilka havde inspireret mig til.
Og så glemte jeg alt om den.
Lige indtil jeg ryddede op på min Mac her i sommerferien. Så snart jeg så dokumentet, huskede jeg hende. Hendes blik, der var så tomt.
Jeg vil ikke afsløre, hvilken historie, der landede med det blik. Du må vente til den udkommer. Nu bliver den skrevet færdig. Men før den er skrevet færdig sætter jeg ikke pris på den forrige, jeg støvede af. Det betyder at du kan hente FORBANDET ganske gratis lidt endnu. Nu vil jeg skynde mig tilbage til tasterne.

SaveSave

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...Facebooktwittergoogle_pluspinterestby feather