Jeg låser mig for første gang ind i min egen lejlighed
Jeg låser mig for første gang ind i min egen lejlighed

Sommeren 2014 flyttede mine sønner og jeg til Sorø. Det var resultatet af nogle længere overvejelser omkring, hvordan vi skulle få familielivet til at gå op i en højere enhed. Den yngste trivedes ikke på sin skole og en flytning til privatskole i Nykøbing ville betyde at vi blev nødt til at hyre en au pair. Det havde børnene ikke lyst til. Derfor blev løsningen at finde en lejlighed i Sorø, hvor jeg arbejdede, som børnene og jeg kunne bo i fra mandag til fredag, så de kunne gå i skole i Sorø.

Lejligheden i Sorø
Lejligheden i Sorø

Vi var glade for at bo i Sorø. En 120 kvadratmeter stor 5 værelses lejlighed midt i byen dannede rammen om vores travle hverdag. Om aftenen gik vi ofte en tur ned gennem den hyggelige, historiske by til akademihaven og hjem langs søen.

Sorø Akademi med den skønne have ned til Sorø sø
Sorø Akademi med den skønne have ned til Sorø sø

Borgerne i Sorø var venlige og imødekommende og vi blev (lidt for) hyppige gæster på de mange caféer i byen. Det var nemt at bestille sushi fra Tokyo Sushi på hovedgaden eller sandwich fra Café 3 konger, der lå lige overfor lejligheden, når jeg kom sent hjem fra arbejde.

Solen var ofte ved at gå ned, når vi nåede forbi søen
Solen var ofte ved at gå ned, når vi nåede forbi søen

Det første år var den store på efterskole i Sønderjylland, men det var meningen han skulle gå på akademiet, når han kom tilbage. Som et led i en større plan, flyttede vi dog alle “hjem” igen i løbet af sommerferien i år. Børnene savnede deres katte, der stadig boede sammen med far på landstedet på Falster, som vi besøgte i weekender og ferier, der kammerater og jeg savnede en overskuelig hverdag, hvor det vi skulle bruge ikke hele tiden lå det forkerte sted. Skulle vi bruge badetøjet i Sorø, lå det på Falster, og manglede vi te på Falster, var det fordi jeg havde fået købt dobbelt ind i Sorø.

I sommerhalvåret var køen lang foran Emils, der har de bedste is
I sommerhalvåret var køen lang foran Emils, der har de bedste is

Nu er roen faldet over familien igen og vi bor alle under samme tag på vores landsted på Falster.

Flyttevognen er pakket
Flyttevognen er pakket

SaveSave