Livets tag-selv-bord

Slotshotellet

Slotshotellet

Jeg er netop kommet hjem fra en ferie, hvor jeg boede på et 5-stjernet spahotel i Tyskland. Det var ren forkælelse over hele linjen. Mellem spabadene, massage og tennis bemærkede jeg noget, der fik mig til at tænke over livet.

Hvad vælger du fra livets tag-selv-bord?

Hvad vælger du fra livets tag-selv-bord?

Hver morgen var der en kæmpe gourmet morgenmadsbuffet i hotellets orangeri. Et smukt, lyst rum med højt til loftet og store vinduer ud til den grønne park. Jeg bemærkede at det ikke var alle gæster, der nærmede sig buffeten på samme måde. Nogle nippede lidt til det hele og udvalgte nøje hvert et stykke, der blev lagt på tallerkenen. Andre nærmest hamstrede og fyldte tallerkenen så meget op at de måtte balancere den ned til deres plads. En kom altid op til tomme fade, tog i stedet noget han tydeligvis ikke kunne li’ og satte sig i hjørnet af restauranten.

Forsyninger fra morgenmadsbuffeten

Forsyninger fra morgenmadsbuffeten

Jeg havde lyst til jordbær, så jeg bad om en dessert med friske jordbær i stedet for det der stod i menuen

Jeg havde lyst til jordbær, så jeg bad om en dessert med friske jordbær i stedet for det der stod i menuen

Der var mad nok, så der var ingen grund til at hamstre eller spise noget, man ikke kunne li’. Hvis et fad var tomt og ingen af tjenerne havde opdaget det, kunne man bare gøre dem opmærksomme på det, så blev det straks fyldt. Hvis man hverken kunne lide hårdkogte eller blødkogte æg, stod en kok klar til at lave dine æg på en hvilken som helt måde du måtte ønske – med eller uden fyld.

Jeg gjorde den samme iagttagelse med bagagen. Nogle hotelgæster kørte op foran hovedindgangen, lod piccoloen læsse deres kufferter over på bagagevognen og køre det til deres værelse. Andre parkerede bag hotellet, slæbte deres kufferter hele vejen gennem hotellet og ind til receptionen, hvor de fik deres nøglekort, afslog hjælp og slæbte kufferter og tasker til deres værelse, hvor de sikkert faldt udmattede om på sengen.

Ingen grund til at drikke varm cola, når man kan få alle de isterninger man vil - og nej, det kostede ikke ekstra

Ingen grund til at drikke varm cola, når man kan få alle de isterninger man vil – og nej, det kostede ikke ekstra

Jeg skal med det samme indrømme, at jeg selv “faldt i” et par gange. Fx slæbte jeg håndklæde med til poolen, kun for at opdage at der var reoler fyldt med håndklæder, så ingen grund til at frygte at det ikke ville nå at tørre til jeg skulle bruge det igen næste morgen. Der gik også et par dage før jeg vovede mig til at spørge efter isterninger til min cola. Men allerede førte aften bad jeg om en anden dessert end der stod i det ellers omfattende menukort. Jeg havde nemlig lyst til friske jordbær. Intet problem, kokken lavede da bare en dessert specielt til mig – og nabobordet endte med at bestille en magen til!

Hvorfor bære selv? Lad dog personalet gøre deres arbejde

Hvorfor bære selv? Lad dog personalet gøre deres arbejde

Hvorfor er der så mange mennesker, der vælger at nøjes?

Eller ikke har tillid til at der er alt det, de har behov for? Og er det ikke lidt på samme måde med livet? Hvad er din tilgang til livets buffet?

Der er nok, så slap lidt af, ikk'

Der er håndklæder nok, så slap lidt af, ikk’

SaveSave