Forsmået kan hentes gratis indtil weekenden
Forsmået kan hentes gratis indtil weekenden

Jeg tæller ned – eller varmer op til udgivelsen af den næste novellesamling. Dette er min anden novellesamling og den består også af Pia Holm noveller. De fleste har været udgivet før – , men der er også et par stykker, der ikke tidligere har været udsendt som e-bøger. Den første af disse sendte jeg afsted i dag og den næste følger i næste uge.

Den, der kan hentes allerede nu – og den er endda gratis de næste par dage – er FORSMÅET, der desuden er at finde i StORDstrømmen antologi 2015, dog i en kortere udgave. Du kan hente FORSMÅET her. I FORSMÅET findes en vognmand død ved sin lastbil. Postbudet, der kender ham, mener, han er faldet om med en blodprop, men Pia Holm finder ud af noget andet, da hun undersøger ham. Er det virkelig konkurrenten, som han havde en fejde med, der har dræbt ham?

Frelst kommer som e-novelle i løbet af uge 42, så hold øje med facebook og saxo.
Frelst kommer som e-novelle i løbet af uge 42, så hold øje med facebook og saxo.

Den næste e-novelle, der udkommer i efterårsferien (uge 42) er FRELST. Det er en lidt længere kriminovelle, der faktisk truede med at udvikle sig til en hel kriminalroman. FRELST starter med et overraskende fund på en tidligere præstegård. En maskinfører finder noget der minder om en massegrav, da han skal fjerne de gamle frugttræer. Pia Holm må hente hjælp hos FBI for at løse gåden om de mange knogler.

Begge noveller er at finde i novellesamlingen DRUKNET, der er lige på trapperne.

SaveSave