Mit hoved er sædvanligvis et virvar af tanker og idéer. Jeg ser muligheder, forbedringer og historier i alt.
På mit 8-16 job er det en fordel, når jeg skal komme med idéer til nye projekter eller få teams til at arbejde mere effektivt ved hjælp af lean-værktøjskassen.
Herhjemme driver det min familie til vanvid, at jeg hele tiden vil lave om. Men selv om jeg er glad for mit fine trane-tapet i den nymalede stue med den nybetrukkede røde sofa, så kan jeg ikke lade være med at forestille mig, hvordan det også kunne se ud. (U)heldigvis har vi et stort hus, så der er masser af rum at tage fat på, masser af steder at afprøve forskellige slags maling, andre strukturer i tapet eller at sofaen stod på en ny måde.
I haven har vi haft staudebed mange steder – og sløjfet det igen lige så mange steder. Der er snart ikke et sted på græsplænen, hvor der ikke kommer løg op i foråret, fordi de er blevet liggende tilbage i jorden efter bedet er flyttet.
Når jeg skriver kan jeg bruge mit virvar af idéer og tanker uden det skal gå ud over min familie. Her lugter ikke af maling i hele huset, fordi jeg har indrettet Pia Holms nye lejlighed og min familie og venner behøver ikke belemres med mine skøre idéer og tanker, når jeg har mulighed for at arbejde kreativt med dem ved at skrive dem ned. Selve det at skrive hjælper mig også til at få ro i de mange tanker og idéer. Mit hoved bliver et mindre stressende sted at være.
Derfor er det godt for mig at skrive.
