Hvad påvirker du din hjerne med?

Som medicinstuderende var jeg med til at gennemføre mange forskellige undersøgelser. De fleste på os selv eller andre stud.med.’er. I min studiegruppe var vores ynglingsforsøgsperson en medstuderende, der hed Christian.

Fra tegneserien "Leonardo slår til igen" udgivet af Carlsen Comics

Fra tegneserien “Leonardo slår til igen” udgivet af Carlsen Comics

Christian blev udsat for alverdens forsøg også et hvor vi satte måleudstyr på hans muskler. Vi ville måle om muskelfibrene reagerede, når han forestillede sig at han løb. Så først satte vi ham op på et løbebånd og iagttog den fine kurve af aktivitet i musklerne. Bagefter blev han lagt ned og skulle så forestille sig – visualisere – at han løb. Det noget overraskende resultat for at responsen i musklerne var den samme! Hjernen kunne altså tænke sig i aktivitet i musklerne, selv om han ikke rørte sig ud af stedet.

På grund af dette og mange andre sjove forsøg, undrede det mig heller ikke, da jeg læste i Berlingske, at  Bøger påvirker din hjerne.

Ny forskning viser, at bøger påvirker din hjerne. Ikke blot på den måde, som vi altid har vidst, nemlig at du bliver klogere, udvider din horisont og lærer en masse. Amerikanske forskere har fundet ud af, at det du læser kan påvirke hjernen direkte på den måde, at du sætter dig i hovedpersonens sted og din hjerne på mange måder oplever det samme som hovedpersonen. Så er det ikke underligt at pulsen sidder oppe i halsen, når man læser en god spændingsroman eller krimi!

Derfor vil jeg straks beklage de ting, jeg som forfatter udsætter mine læsere for i mine bøger, hvor mine hovedpersoner, Lars og Pia på ingen måde bliver sparret. Bare man så blev lige så veltrænet af at læse om løb, som at at løbe…

SaveSave