Ros – og så ser jeg det først nu!
Som selvudgivende forfatter vader man ikke ligefrem i anmeldelser. Den litterære verden er lille – især i et lille land som Danmark og det er ikke nemt at få foden inden for, når hovedparten af den litterære elite føler at man har givet dem fuckfingeren ved at udgive selv i stedet for at finde sig i et forlags betingelser. Det er jo egentlig logisk nok, den ene hånd føder jo den anden og alt det der.
Fordi anmeldelser er så sjældne, får jeg slet ikke holdt øje med, når der kommer en. Så det var først i går jeg fandt frem til en ellers ganske pæn anmeldelse, som Finn Hansen havde lavet på krimi-cirklen:
Der må da snart være et forlag der tager Gittemie med i sin kriminalforfatter stald. Gittemie har stille og roligt skrevet sig op i paranasset af krimiskribenter. Hendes 3. bind i Retsmediciner Pia Holm serien dokumenterer det. Historien sættes i gang af en lille dreng på tur med sin børnehave finder en indtørret arm i et moseområde på Falster. Ikke længe efter dukker der lignende makabre fund op fra flere andre moseområder og de viser sig desværre, at være af nyere dato. Hvert fund ser ud til at stamme fra en hel søskendeflok. Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen står foran en største opgaver med at finde en gerningsmand, for hvem det er lykkedes at skjule sine gentagne gerninger i over tres år. Og meget tyder på, at samme person stadig er på spil. Kan politifolkene nå at forhindre endnu et massemord på en hel børneflok? For det ikke er nok, kæmper Pia Holm samtidig sine egne dæmoner. Spøgelserne fra fortiden hjemsøger hende mere og mere og kræver hendes opmærksomhed.
Gittemie Eriksen leverer atter en kompetent krimiroman som er spændende, intersant og med et realistisk plot.
Tak, Finn 🙂 men nej tak, jeg er ikke interesseret i at et forlag skal udgive mine Pia Holm krimier. Jeg kan rigtig godt lide at jeg selv kan bestemme hvornår mine bøger skal udkomme, hvad der skal være på forsiden og hvilken bog jeg skal skrive hvornår. Den eneste grund der skulle være til at komme “i stald” skulle da lige være at jeg – måske – kunne få nogle flere – gode – anmeldelser, lige som den fra Finn.